Jeg elsker overraskelser. Mest at få dem, men også at give dem.
Selvom det her bananbrød ikke engang er en nyhed, da det er en af mine mest populære opskrifter.
Ikke desto mindre pakkede jeg en del af det fint ind og overraskede en veninde med det. Som blev glad.
Jeg har ikke meget tid til at tænke på nye opskrifter, da jeg både står og skal forberede eksamener, og så det her lille kageprogram på kanal 5 jeg skal være med i..
Men nok om det for nu!
Lad os i stedet snakke om det mest svampede, sødmefulde, krydrede og lækre bananbrød jeg kender.
Ydmygt sagt, er det mit eget.
Selvom opskriften ikke behøvede forbedring, ændrede jeg nu en smule i det alligevel, til lige at passe med hvad jeg havde på lager.
Det er mindst lige så godt som det plejer.
NB: Giver 1 brød. Alle fornyelser er tilføjet i kursiv. Udkom første gang 10/09-12.
Rør
1 1/2 dl. hvedemel 1 dl. grahamsmel 2tsk. natron 2tsk. kanel 1tsk. vaniljesukker et knips salt og evt. et drys kardemomme + muskatnød
sammen i en skål. I en anden skål, rør
1 1/2spsk. honning eller 1 spsk. sukrin+ 3/4dl. yogurt naturel eller creme fraiche 1/2dl. mandel- eller komælk 2-3stk. overmodne og mosede bananer smeltet i mikroovn i et lille minut samt 1 æg